
Velkommen hos Riisgaard Diætistklinik
Ved Helle Riisgaard, klinisk diætist, VaneCoach og ph.d. i sundhedsvidenskab
Opnå et liv i balance med større overskud og bedre livskvalitet
Jeg hjælper dig med at afklare dine behov for forandring, og sammen lægger vi en plan for, hvordan du kan bevæge dig hen imod dine personlige mål.
Hvad har du behov for hjælp til?
Jeg tilbyder kostvejledning

Ved sygdom
Bliv klogere på, hvordan kosten kan understøtte en tilværelse tilpasset din specifikke situation, og få vejledning i, hvordan du konkret kan gribe det an.

Ved utilsigtet vægttab
Få indsigt i, hvilken betydning utilsigtet vægttab har for din krop og dit helbred, og bliv vejledt i, hvordan kosten kan bidrage til at modvirke de negative konsekvenser heraf.

Ved overvægt – herunder ved brug af Wegovy
Bliv vejledt i, hvordan du sikrer dig et hensigtsmæssigt vægttab og efterfølgende fastholder de gode vaner.

Ved overgangsalder – herunder vægttab
Få en forståelse af, hvordan overgangsalderen påvirker din krop, og hvad du selv kan gøre ved hjælp af kosten for at begrænse de gener, du oplever.
Jeg tilbyder vanecoaching
Du kender det sikkert godt. Du har nogle vaner, som du gerne ville have været foruden. De irriterer dig, for du ved godt, at det burde være anderledes, og hver dag siger du til dig selv, at det altså også snart skal være.
Du ved jo godt, hvad du skal gøre. Det er bare, som om du ikke rigtig har kontrol over situationen.
Du tænker måske, at du mangler motivation, og at du har en rygrad som en regnorm, men det er slet ikke tilfældet.
Du har formentlig motivationen, for ellers ville du ikke have lysten til at gøre noget ved din dårlige vane, men du mangler redskaberne til at gøre det.
Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan blive de dårlige vaner kvit og få nye, gode vaner.


Om klinikken
Den 1. marts flytter klinikken adresse til Mageløs 12, Odense C, og der vil herefter udelukkende være mulighed for fysisk konsultation om mandagen. Tirsdag og torsdag kan du bestille tid til online konsultation.